GRØNLANDSK TROMMEDANS FRA 1950-2000

GRØNLANDSK TROMMEDANS FRA 1950-2000

Langt mod nord

Pauline Motzfeldt Lumholt er en oplevelse af de helt store. Pauline er født i Grønland og kom som ganske ung pige til Danmark, nærmere bestemt Tønder, hvor hun blev uddannet lærer. Efterfølgende uddannede hun sig musikalsk.

Pauline har i mange år undervist børn i korsang og trommedans, givet klassiske koncerter og sunget viser fra både Danmark og Grønland.

”Fra jeg var ganske lille, har jeg interesseret mig for mit folks kulturelle rødder. Under nogle års ophold hos polareskimoerne i Thule kom jeg tæt på grønlændernes førkristne, åndelige univers. Der begyndte mit arbejde med den trommesangstradition, der har været selve hjerteslaget i den gamle grønlandske kultur og som den dag i dag formår at give styrke og inspiration til livet i det det moderne Grønland.

Mit arbejde med disse sager indbragte mig i 1995 Det Grønlandske Hjemmestyres kulturpris.

Med trommesangen som udgangspunkt har jeg nu efterhånden i mange år givet rollen som formidler af viden om livet i det gamle Grønland. Og det har jeg gjort i form af foredrag, undervisning og optræden som trommesanger / trommedanser. I den forbindelse har der været bud efter mig dels i det fjerne udland, f.eks. Filippinerne, Argentina, Malaysia og Canada, dels naturligvis i det meste af Europa og på Grønland.

Udover at formidle viden om trommesangstraditionen optræder jeg som sanger. Såvel grønlandske som klassisk-europæiske sange er på mit repertoire”.

Tid

Onsdag den 8/3 kl. 20.15-21.30

Sted

Det Grønlandske Hus
Dalgas Avenue 52
8000 Aarhus C

Pris

UDSOLGT

Samarbejdspartner

Det Grønlandske Hus