Nye fortællinger fra Grønland – den grønlandske kulturrevolution

Kunstmuseet ARoS sætter i maj måned for første gang i museets historie fokus på nutidig, grønlandsk kunst og kultur. Det sker i samarbejde med projektet NUKIGA fra Det Grønlandske Hus gennem en række arrangementer, der beskæftiger sig med nye fortællinger om Grønland.

Dette sker, fordi Aros Public i maj 2017 markerer sit samarbejde med projektet NUKIGA fra Det Grønlandske Hus gennem en række arrangementer under temaet  ”Nye fortællinger fra Grønland – den grønlandske kulturrevolution”.

Arrangementerne den 20. & 21. maj i ARoS Public på museets 3. etage tager form af en intensiv minifestival med fokus på temaet. Udøvende musikere, forfattere, filmskabere og billedkunstnere inviteres til at møde publikum tæt på og fortælle om deres værker, arbejdsproces, tanker, og visioner.

Både publikum og kunstnere inviteres efterfølgende til at deltage i debatter, hvor eksperter inden for hvert område vil hjælpe tilhørerne med at blive klogere på samtidskunstens- og kulturens status og rolle i Grønland.

Kunstnere:

Ivalo Frank (film)

Otto Rosing (film)

Nauja Lynge (forfatter)

Gukki Nuka (billedkunster)

Boletta Silis-Høegh (billedkunstner)

Kristian Mikkelsen (musiker)

Miki Jensen (musiker)

Moderatorer den 21. og 22. maj :

Kirsten Thisted (litteratur)

Ebbe Volquardsen (film)

Andreas Otte (musik)

Jørgen Trondhjem (billedkunst)

Entré til ARoS kræves, og giver adgang til hele museet.

Ret til ændringer forbeholdes. Programmet er på vej.