YOUR CART

No products in the basket.

Select Page

NUKIGA søger studentermedhjælper

Ikke-kategoriseret

Leder du efter et spændende og udfordrende studiejob inden for kultur- og erhvervsudvikling i rigsfællesskabet, hvor du får masser af ansvar samt mulighed for at fremme dine faglige kompetencer? Så se her.

NUKIGA søger en dygtig studentermedhjælper til at understøtte vores arbejde med at opbygge et online væksthus for grønlandske iværksættere samt planlægning af en række aktiviteter inden for kultur- og erhvervsområdet.

NUKIGA arbejder på at opbygge et virtuelt væksthus for grønlandske iværksættere mhp. at promovere dem i en dansk og international sammenhæng og styrke deres forretningsudvikling. Herudover arbejder NUKIGA for gennem en række kulturelle aktiviteter at formidle grønlandsk kultur og erhverv i Danmark for at skabe ny viden om Grønland i Danmark og styrke forståelsen, dialogen og det konkrete samarbejde på tværs af rigsfællesskabet.

Vi har behov for en struktureret, engageret og velformuleret student, der har interesse for og erfaring med særligt skriftlig kommunikation både på de sociale medier, i nyhedsbreve, på hjemmeside, mails m.m.

Hvad kommer du til at lave?
  • Administrationsopgaver: Løbende opdatering af CRM-system og hjemmeside.
  • Analyseopgaver: Indsamle, behandle og strukturere viden om bl.a. iværksættere, netværk og virksomheder i Danmark og Grønland
  • Kommunikationsopgaver: Formulering af nyhedsbreve og hjemmesidetekster, SoMe-kommunikation og -markedsføring og opfølgende telefonsamtaler til iværksættere og netværk
  • Praktiske opgaver: Medvirke til planlægning og afvikling af events og begivenheder inden for kultur og erhverv, eks. NUKIGA Erhvervsdage.
Hvad forventer vi af dig
  • Selvstændighed og høj grad af systematik og grundighed
  • Engagement, initiativ og lyst til arbejde i en lille, nystartet organisation
  • God til at samarbejde på tværs af fagområder
  • Gode formidlingsevner på dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt
  • Har det fint med forandringer og her-og-nu-ændringer i hverdagen
  • Er studerende på en videregående uddannelse med nogle år til specialet. Vi forventer, at et af dine fag er inden for kommunikation og/eller markedsføring
NUKIGA tilbyder:
  • Gode muligheder for indflydelse på og ansvar for egne arbejdsopgaver
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi ikke nødvendigvis kender dagen i morgen
  • Et studiejob, hvor du har rig mulighed for at bringe dine faglige og personlige kompetencer i spil

Arbejdstiden er ca. 10 timer om ugen og med mulighed for hjemmearbejdsdage. Arbejdsstedet er Aarhus.

Hvis dette har vagt din interesse, kan du sende en kort og præcis ansøgning samt cv til mla@nukiga.dk. Ansøgningen må max. fylde en side.

Ansøgningsfrist er den 16. august 2019 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos direktør Morten Larsen, tlf. 21251587.

www.nukiga.dk