NUKIGA Arctic Club

NUKIGA inviterer dig til at blive medlem af en anderledes og innovativ erhvervsklub – NUKIGA Arctic Club – hvor iværksætteri, bæredygtige, storytelling og Arktis er omdrejningspunktet.

Årligt inviterer vi til arrangementer, hvor I får lejlighed til at netværke med virksomheder og iværksættere på tværs af bl.a. Grønland og Danmark, og hvor I får den nyeste viden om grønlandske start-ups og iværksættere og deres produkter og ydelser. Vi sørger for god mad og interessante indlæg, der kan pirre jeres nysgerrighed.

NUKIGA vil gøre en forskel for iværksættere lige fra den grønlandske hovedstad, Nuuk, til den mindste bygd i Sydgrønland, og vi gerne have din virksomhed med ombord.

Gør din virksomhed til medlem af NUKIGA Arctic Club og vær med til at understøtte iværksætteri til gavn for både Grønland og Danmark.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et eksklusivt erhvervsnetværk på tværs af Danmark og Grønland.
  • Eksponering af din virksomhed gennem NUKIGAs markedsføring, online ydelser og aktiviteter.
  • Særlige medlemsarrangementer med fokus på iværksætteri, nye forretningsrelationer og bæredygtig udvikling i Arktis.
  • Den nyeste viden om iværksætteri og start-ups fra særligt Grønland.
  • Præsentation af en række grønlandske produkter og ydelser, som sjældent når medierne.
  • En unik mulighed for at sparre direkte med bl.a. grønlandske start-ups og iværksættere på NUKIGAs årlige hackathons.
  • En mulighed for gennem NUKIGA at være med til at understøtte en bæredygtig erhvervsudvkling i Grønland med udgangspunkt i iværksætterne og deres ideer.
  • Adgang til konference og netværksmiddag samt standplads (3×3 meter) på NUKIGAs Erhvervsdage for op til fem ansatte.

… og selvfølgelig masser af ny viden og inspiration fra det arktiske.

Medlemskab og priser 2019

  • Virksomheder med op til 15 ansatte: kr. 10.000
  • Virksomheder med mellem 16 og 25 ansatte: kr. 15.000
  • Virksomheder med mellem 26 og 35 ansatte: kr. 20.000
  • Virksomheder med mellem 36 og 45 ansatte: kr. 25.000
  • Virksomheder med mellem 46 og 55 ansatte: kr. 35.000
  • Virksomheder med over 55 ansatte: kr. 45.000

Samarbejdspartner på NUKIGA Erhvervsdage 2019

Ønsker du alene at være samarbejdspartner på NUKIGA Erhvervsdage 2019 den 9. og 10. september, er der følgende muligheder:

  • Kr. 10.000 – inkl. konference, netværksmiddag, standplads på 3×3 meter og entré for op til tre medarbejdere.
  • Kr. 20.000 – inkl. konference, netværksmiddag, standplads på 3×3 meter og entré for op til fem medarbejdere.

Partnerskabet inkluderer omtale i NUKIGAs markedsføring af erhvervsdagene på hjemmesiden, de sociale medier, på sponsorvæg og i det trykte og online program.

NUKIGA Erhvervsdage foregår i Centralværkstedet i Aarhus.
Se programmet her og læs om oplægsholderne her.